Noget så simpelt som en vaskemaskine

Perfekt babystimulering giver god barsel

IMG_3009

Nu er jeg blevet spurgt gentagne gange om, hvordan jeg aktiverede lille T under barslen og hvad vi i det hele taget fik al den tid til at gå med (udover mad, sove og skifte ble hele døgnet!). Tænker derfor at et indlæg om stimulering og aktivering af baby er noget, der kan inspirere jer nuværende eller kommende mødre til en god barsel med baby.

MØDREGRUPPE: Det kræver lidt held at få en god mødregruppe, hvor der er kemi, forståelse og lyst til at dele erfaringer. Men hvis alt dette er tilstede er det fantastisk ! Jeg har fået en super skøn mødregruppe, hvor vi alle snakker sammen på kryds og tværs og virkelig stadig har glæde af hinanden. Jeg har brugt min mødregruppe ufatteligt meget igennem vores ugentlige møder under barslen. Alt lige fra erfaringsudveksling, støtte, glæder og grin, nogle til at læsse af på (ja, der kan godt hobe sig (lidt…) frustration op med al den manglende søvn, et kæmpe ansvar og en helt ny rolle som mor), og nogle til at lave ting sammen med baby med f.eks. gik jeg til både babysvømning, babyrytmik og førstehjælp med en del af min mødregruppe. Efter de fleste af os begyndte på arbejde igen ses vi nu ca. en gang om måneden og hvor bliver der snakket løs og udvekslet erfaringer siden sidst. Det er skønt at følge både hinanden og babyerne fra gang til gang, og håber bestemt at vi fortsætter med at mødes.

BABYSVØMNING: Da lille T var ca. 3 mdr. startede vi med babysvøming kombineret med efterfødselsgymnastik hos FOF. Valgte lige præcis FOF, da babysvømningen foregik i en opvarmet pool i en privat institution med begrænsede besøgende, hvor vi var de eneste, der brugte den i det tidsrum. Det var dejligt afstressende og rart at vi slap for andre forstyrrelser og larm. Når man svømmer med sin baby er der masser af logistik ift. at minimere tiden hvor baby er uden tøj, så baby ikke fryser. Når man svømmer i en mindre pool med begrænsede besøgende minimeres netop den tid, da omklædningen som regel ligger lige ved siden af poolen og derudover er det trygt pga. det lukkede hold. TIP: ImseVimse laver nogle rigtig gode, økologiske, (og tætte) blebadebukser 🙂

BABYRYTMIK: Vi gik til babyrytmik ugentligt i ca. 4 mdr. hos APA (startede da lille T var 4 mdr.), hvor de har nogle fantastiske undervisere. Det var så stimulerende og inspirerende at se hvor meget lille T fik ud af både undervisning og det at være sammen med andre. Det inspirerede også mig til babylege, jeg kunne aktivere lille T med i ugens løb.

BABYSALMESANG: Lille T og jeg elskede babysalmesang ! En dag om ugen under det meste af barslen legede og sang vi i vores lokale kirke med en fantastisk præst og den skønneste korsanger. Hun er simpelthen så dygtig og forstår virkelig at fange babyernes opmærksomhed. Vi spillede på xylofon og klaver, sang fagtesange, dansede, legede med tørklæder og sæbebobler og legede fingerteater. Lille T blev dejligt stimuleret og var helt mættet (på den gode måde) af alle de indtryk, når timen var gået. Hvis du ikke har prøvet det endnu med din baby, kan jeg kun anbefale, at du kommer igang. Vi elskede det !!

FOREDRAG: I min mødregruppe ville vi gerne lave lidt ekstra en gang imellem end bare vores sædvanlige formiddagshygge. Derfor arrangerede vi forskellige foredrag hjemme hos en af os, så babyerne bare kunne lege rundt som de plejede. Vi hørte bla. om babymad fra Smily Rainbow, som laver 100% økologisk, frisklavet babymad (super lækkert – mødrene sad selv og spiste lidt med ;)) og Babytegn, som kan optimere kommunikationen med baby inden sproget er ordentligt udviklet. Det var begrænset med succes i min mødregruppe ift. at lære baby kommunikation med tegnene, men det var interessant at lære om, og tænker at man måske bare skal være endnu mere standhaftig med at bruge tegnene hver dag end vi var. Der findes masser af andre foredrag og ting man kan lave med sin mødregruppe (og nogle er ovenikøbet gratis), og vi var super glade for de ekstra input vi fik.

FOTOGRAFERING: Når man får børn bliver der knipset løs på diverse kameraer og telefoner noget oftere end før for at forevige lige præcis dette øjeblik. Nogle vil derfor tænke om det er nødvendigt at få taget professionelle billeder også. Svaret er JA ! Fotografen får nemlig taget nogle helt andre billeder med anden baggrund og evt. rekvisitter end du selv. Vi fik taget både individuelle, nogle med mor og så et babygruppebillede. Vi tænker at gøre det til en tradition at få taget det fast hvert halve år måske og så ellers hvert år, så man kan følge udviklingen. Det gode ved at arrangere dette i en gruppe er, at fotografen kan komme ud til et mødregruppemøde i privaten, som gør det dejligt afslappet for babyerne i stedet for et fremmet fotostudie. Fotografen medbringer selv alt udstyr. Bonus var også at vi fik taget billederne op til jul, så der var sikret julegaver til familien 😉

FØRSTEHJÆLP TIL BABYER OG SMÅBØRN: Dette burde være obligatorisk, når man bliver forældre, både for at have det frisk i erindringen og fordi der er visse forskelle fra førstehjælpen til voksne. Jeg var til et kursus en formiddag, som vi i mødregruppen havde arrangeret med en underviser fra FOF. På kurset deltog både mødre og fædre samt bedsteforældre og andre der skulle have meget med barnet at gøre den første tid f.eks. en barnepige. Kan varmt anbefales, specielt hvis man er nok til at arrangere et privat hold, da man på den måde former kurset efter folks behov.

BØGER TIL INSPIRATION: Leg med din Baby, Politikkens forlag. Denne bog inddeler babylege efter alder – super god inspiration og godt supplement til babyrytmik og babysalmesang. De små synger, Hørst & Søn. Klassisk sangbog for børn i alle aldre med både sange og sanglege – lille T elsker når vi synger, så det er fantastisk, at man kan finde teksterne på langt de fleste børnesange, da jeg må indrømme, jeg ikke kan dem alle udenad !

 

Følg mig også på FACEBOOK eller INSTAGRAM

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Noget så simpelt som en vaskemaskine