Nyt Look - og børneplakater

Børn og hunde = masser af kærlighed

IMG_2367

IMG_2396

Børn og hunde er et emne, mange har en mening om. I vores famile er både Peter og jeg vokset op med dyr, som har givet os kærlighed og ansvar. Mine første dyr var to katte, som jeg virkelig hyggede mig med helt fra jeg var baby. Dernæst fik jeg en undulat, som dog ikke var helt lige så sjov. Da jeg blev 14 år gammel, fik jeg så min første hund – en chokoladebrun gravhund. Hun blev delvist købt for mine egne penge, hvilket gav mig en enorm ansvarsfølelse, da hun jo var min egen. Og hvor har vi dog haft meget glæde af hinanden – hun har fulgt mig i tykt og tyndt ! Derfor glædede jeg mig også til at introducere vores gravhunde for lille T. Det gik over al forventning uden jalousi og lille T elsker dem ! Vores yngste hanhund på 5 år er nærmest lille T’s storebror og passer så godt på ham. De første mange måneder lå han i sin kurv for enden af babysengen og vogtede over lille T. Når der bliver leget nede på gulvet får lille T også et hundekys eller to (vi er selvfølgelig lige ved siden af, da lille T ubevidst kan komme til at hive lidt hårdt i hundeørerne). Hver gang lille T spiser i sin højstol er vores hunde altid faste tilskuere til hans store glæde. Han smiler over hele femøren, når de kommer løbende, så snart vi sætter os til rette, og kigger rundt efter dem, når de støvsuger alt det op, han taber på gulvet (win-win og hundene gør det langt bedre end robotstøvsugeren !!).

Masser af kærlighed 🙂

 

Følg mig også på FACEBOOK eller INSTAGRAM

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nyt Look - og børneplakater