Sommer og sol - velkommen tilbage fra sommerferie

Sommerferie i USA – del 1

IMG_3621

Vores sommerferie i år gik til Florida i USA. Vi har været der før og elsker stedet, vejret og den fantastiske shopping !  USA med baby har vi dog ikke prøvet, så vi var meget spændte på hvordan turen ville blive, når nu lille T var i fokus. Vi var både i Miami og Orlando – to meget forskellige oplevelser af USA. Miami med det legendariske art-deco kvarter har masser af charme og sydamerikanske rytmer, hvor vi kunne nyde solen og området fra vores daglige gå-ture med klapvognen (se her hvilken klapvogn vi bruger, når vi rejser). Og og og – kom da også lige et smut forbi DASH Miami – Kardashian søstrenes tøjbutik (lidt reality elsker man vel 😉 )

IMG_3692

Orlando bød på afslapning, Disney World og shopping i Premium Outlets (Vineland og Int. Drive) – super gode outlets med gode butikker og godt udvalg. Du kan sagtens bruge flere dage der. Lille T hyggede sig ihvertfald med at køre i bil og forlystelse:

IMG_3521 IMG_3526IMG_3564

Når man er i Orlando, er der et andet sted man næsten også skal besøge: Disney World ! Vi har været der før og elsker bare hele universet og er også lidt bidt af temaparker. Vi var i alle fire temaparker samt Downtown Disney, som er en Disney by med butikker. Magic Kingdom og Epcot var de to parker lille T syntes bedst om og nød flere af forlystelserne (bådture, Peter Plys legeland, rolige forlystelser med musik og sang osv.). Han fik sig også et fint tigerdyr-outfit, så han passede godt ind. De to andre Disney parker, Animal Kingdom og Hollywood Studios, var lidt mere for de voksne med en skræmmende god rutsjebane (Mount Everest i Animal Kingdom) og Star Wars tema i Hollywood Studios. Ikke lige noget enhver pige ville blive henrykt over, men jeg er altså Star Wars fan, så det var helt perfekt ! Så Disney med baby gik altså bedre end forventet 😉

P og jeg havde også en børnefri dag i Universal Studios, hvor vi bla. var i Harry Potter land og shoppe i Weasley’s Wizard Wheezes i Diagon Alley samt prøve den vildeste rutsjebane i 4D! Derudover prøvede vi også en fed rutsjebane i Transformers. Og jeg stiftede også bekendtskab med en Brookie – en brownie med cookie i – what’s more to love 😉

IMG_3637

IMG_3629

Se med i næste indlæg, hvor jeg fortæller mere om ferien, den bedste mad og shopping. God søndag 🙂

 

Følg mig også på FACEBOOK eller INSTAGRAM

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sommer og sol - velkommen tilbage fra sommerferie